ID Fine – denne hudtype passer bedst til sølvsmykker

Når du skal beslutte dig for, om du helst vil investere i et guld- eller et sølvsmykke, er det ikke kun prisen, du skal kigge på. Du skal også tage et kig på din hudtone for at finde ud af, hvad der klæder dig bedst.

Der er ingen tvivl om, at sølvsmykker er billigere end guldsmykker, og derfor er de ofte populære særligt blandt unge mennesker. Med det sagt kan der være andre årsager til at holde fast i det smukke, lyse smykkemateriale – nemlig at det er dét, der passer bedst til din hud.

Sammen med smykkefirmaet ID Fine har vi sammensat en lille guide, du kan bruge, hvis du vil undersøge, om din hudtype er en af dem, der passer bedst til sølv.

Har du en kølig hudtone?

Allerførst kan du tage et kig på blodårene på dine underarme; er de blålige, har du typisk en kølig hudtone, mens varmere hudtoners blodårer har en tendens til at hælde mod det grønlige.

Dernæst kan du tage et kig i spejlet; dine øjne og din hårfarve spiller nemlig også en rolle. Mennesker med kølige hudtoner har ofte blå, grå eller grønne øjne, mens hårfarven er blond, brun eller sort med sølv eller askefarvede undertoner.

Sidst men ikke mindst kan du kigge på de farver, der klæder din krop, når du tager tøj på. Har du en kølig hudtone, vil de typisk se flot ud i farver som kridhvid, kulsort, kongeblå, grå, navy – altså farver der kommer tæt på vand, hav og himmel.

Sølvsmykker passer altså typisk godt til kølige hudtoner, men når det er sagt, kan du sagtens vælge guld. I sidste ende er det en personlig sag, for det er netop det, smykker bør være; personlige. Dine smykker skal fortælle en historie om dig og udtrykke din personlighed – både gennem materialer og design.